Om os

JANUS-psykologerne har mange års erfaring med psykoterapeutisk arbejde med voksne , unge og store skolebørn. Vi er et fællesskab af fire autoriserede psykologer med specialviden indenfor traumebearbejdning, sorgprocesser og personlig udvikling.

At gå til psykolog

Vi vil som mennesker mange gange i løbet af vores liv stå i en situation, hvor vi må slippe noget, for at noget andet kan begynde. Nogle gange vælger vi selv at sige farvel, andre gange bliver afslutningen påtvunget os. Sammen med forandringerne kan vi blive ramt af tvivl og modløshed og gamle mønstre kan dukke frem med fornyet styrke. Det kan være hjælpsomt at tale med en psykolog, mens vi på ny finder fodfæste og retning i vores liv.

JANUS-psykologerne har mange års erfaring med psykoterapeutisk arbejde med voksne, unge og store skolebørn. Vi arbejder ud fra tanken om, at krop og sind er uadskillelige. Når psyken gør ondt, reagerer kroppen med symptomer og omvendt. Vi har en kropsorienteret tilgang til terapi. At arbejde på denne måde kan give adgang til glemte erindringer og være et redskab til umiddelbar lindring. Gennem opmærksomhed på kroppen skabes en dybere kontakt til de lag i os, der kender vejen til heling og ny begyndelse.